BAGGRUND
De første skridt til det, der siden førte til støtteforeningen "Hjælp De Ældre I Rumænien," blev taget i sommeren 2005 af en gruppe gæster, der gennem rejsebureauet SchreiberTours havde været på ferie i den transsylvanske landsby Bagaciu. Den charmerende lille by ligger, som glemt af tiden, midt i en vidunderligt smuk natur, men præget af dyb fattigdom, og synet af de faldefærdige huse og ikke mindst de grimme kolosser, som Ceausescu aldrig blev færdig med, gør et stærkt indtryk. Her har Schreiber Tours erhvervet flere gamle ejendomme, som alle er blevet gennemgribende renoveret og moderniseret af lokale håndværkere.
Et af rejsens programpunkter dengang var et besøg på det psykiatriske hospital i den nærliggende by Târnaveni, hvor de danske gæster spontant indkøbte madvarer og cigaretter til glæde for patienterne. Det skulle vise sig, at forholdene på det psykiatriske hospital var lige så umenneskelige som på de børnehjem, der for længst har brændt sig ind på nethinden hos de fleste af os, og de chokerede gæster fandt behovet for yderligere hjælp så påtrængende, at de ikke bare kunne rejse hjem og glemme, hvad de havde set.
I den rumænske ældrekultur har det altid været sådan, at familie og samfund har betragtet de ældre med stor respekt, og det har været en selvfølgelighed, at forældrene, når de blev gamle, boede hos børnene. Denne tradition er i opløsning, for i dag er mange af de unge rejst til storbyerne eller vesten og har efterladt forældrene til deres egen skæbne, hvilket ulykkeligvis har betydet, at nogle af disse ældre nu må tilbringe deres sidste år sammenstuvet med dybt psykotiske patienter.
Her ligger kimen til det ældrehjems projekt, som foreningen arbejder med.